8. d fra Rosengårdskolen – a.k.a. årets ungdomsjury – anmelder deres oplevelser fra OFF17

 

 “Racisme findes overalt!”

“Silent Nights” er en dansk kortfilm fra 2016, instrueret af Aske Bang.

Varighed: 30 min.

Vi følger immigranten Kwame fra Ghana, som har det meget svært med at falde til i Danmark da alle omkring ham tilsyneladende er racister.

Da det ser sortest ud for Kwame  bliver han nødt til at samle flasker for at forsøge sin familie hjemme i Ghana, men heldigvis møder han en frivillig arbejder fra Kirkens Korshær, Inger, som gerne vil hjælpe ham og give ham et tag over hovedet.

Hvad vil dette mulige drama udvikle sig til – kærlighed eller had?

“Silent nights” er en kortfilm hvor kærlighed, had, venskab og racisme er nogle af temaerne. Den er meget sørgelig og tillige realistisk. På trods af racismen og sorgen giver vi filmen 4 realistiske, lysende stjerner ud af 6.

Skrevet af: Kazi, Melisa, Maria, Simon, Maxim & Camron

________________________________________________________________________________

Døm vores udseende, og du kommer op at hænge!

INSTRUKTØR:

Simon Lykke

LAND:

Denmark

År:

2017

VARIGHED:

26 min

GENRE:

Fiction

 

Hvis du mobber disse to, så velkommen i to teenageres bizarre billedgalleri!

I filmen “Against the world“ møder vi et søskendepar, Tilde og Ruud – som er ret voldelige… Hvis Tilde eller Ruud oplever mobning eller drillerier, hævner de sammen en sådan forseelse med voldsom kraft – og Guds nåde trøste dem som har drillet.

Faktisk er broderen og søsteren villige til at dræbe for hinanden, men så sker der noget som forandrer det hele.

Vi får en klar oplevelse af, at Ruud og Tilde slet ikke bryder sig om at blive bedømt på deres udseende.

De har svært ved at kommunikerer med folk omkring dem, og de er meget indelukkede og de virker heller ikke begejstrede for at være hvor de er. De prøver meget på at leve deres helt eget liv uden klassekammerater, venner, voksne eller forældres indblanden.

Man bliver helt revet med i denne spændende kortfilm, og du kan virkelig føle hovedpersonernes vrede og afmagt det helt i maven… øjnene var konstant rettet mod filmlærredet i alle 26 minutter.

Vi har diskuteret en masse, men fandt til sidst frem til, at filmen skal belønnes med  5 ud af 6 mulige stjerner.

Faktisk at det indtil videre en af de bedste film på 0FF 17.

Af Sidra & Ronni

_________________________________________________________________________________

At springe ud i livet

Vi følger Aksel som er bange for at vise, at han er homoseksuel, fordi han er bange for at hans venner ikke vil bryde sig om ham og han vil miste kammeraterne.

Aksel er en gymnasieelev, og er bange for at fortælle sine venner, at han er homoseksuel, og skjuler derfor sit kærlighedsliv for sine venner.

Vores første indtryk af vennerne er, at de ikke kan lide homoseksuelle, de joker bla. om en homoseksuel der går på skolen. Aksel er så bange for at vise sit forhold til Alexander, at han hopper ind af vinduet i stedet for at bruge hoveddøren.

Vi føler os meget mærkeligt tilpas, når de i kortfilmen har sex og kysser… det er en virkelighed, som vi heller ikke ser til daglig.

Vi giver den 4 stjerner, fordi at den viser, at man kan være sig selv, og det er ok at være bi-, homo-, og transseksuel. Hvis ens venner ikke acceptere det, er de ikke venner.

Af Maria S. Petersen & Ronni M. Sørensen

_________________________________________________________________________________

Junkien og barnet

Instruktør:  Andreas Thaulow

Producer: Camilla Hagen Albrechtsen

Forfatter: Malene Rykær

Land: Danmark

År: 2016

Genre: Drama

Varighed: 5 min

Medvirkende: Morten Hee Andersen, Ernesto Piga Carbone, Bilal Mahdaovi, Hakeem Hamil Ali

Filmen handler om en dreng, som hedder Bilal. Han elsker at lege med pistoler. En dag efter skole leger han krig med sin ven, inden hans far kommer og henter ham. Mens Bilal sidder på bagsædet af sin fars taxi springer der pludselig en junkie ind ved siden af ham med en pose fyldt med penge. Junkien viser pistolen og pengene og truer Bilals far til at køre ham til banegården. Imens de kører, leger junkien og Bilal sammen, med pistolen. Bilals far er meget bange for at Bilal får fat i pistolen, men da Bilal får fat på junkiens pistol går det galt.

Vi synes den er meget spændende, og den fangede vores opmærksomhed. Vi ville faktisk ønske, at den varede lidt længere. Skuespillerne levede sig meget ind i rollen, og vi fik lyst til at se hvad der ville ske fremadrettet, da Bilal holder pistolen op imod junkien.

Af Maxim og Kazi

_________________________________________________________________________________

Stellar

Producer: Michelle Nardone

Et energifelt samler sig over byen, hvor mennesker hver dag myldrer mellem hinanden uden glæde eller fællesskab i gaderne, i undergrunden, i højhusenes labyrint. Men nu stiger farvestrålende organismer op gennem byens lag og løfter byboerne på en bevidsthedsudvidende rejse med retning mod en pulserende verden. Og denne rejse fører menneskene gennem nogle meget farvestrålende verdener. Der er i starten kun trist og gråt men så kommer der nogle orange ting som flyver op i himlen tager mennesker med og gør det hele farverigt altså gladere og menneskene flyver gennem luften. Så kommer menneskene ud af den blå luft rammer jorden og det bliver bar en dejligere dag for dem alle sammen.

 

Vurdering:

Vi giver den 2 ud af 6 stjerner fordi at den er svær at forstå, ihvertfald i forhold til hvad der står i beskrivelsen. Man kunne nemlig ikke se at det var et energifelt fx eller hvad de der orange bolde er. Men det gode ved den er redigeringen den er meget god og vi synes de har fået detaljer med.

Af

Melisa og Simon.

_________________________________________________________________________________

Tosseanstalt for dyr

Instruktør: Niki Lindroth von Bahr

Producer: Kalle Wettre

Velkommen til den mest syrede galeanstalt for dyr.

Hvis instruktøren gerne vil have fisk på et hotel så skal de nok være i vand og ikke på land hvor de har et hotelværelse.

Mus burde fjernes fra en restaurant hvor de ikke høre hjemme og aber burde ikke arbejde på et kontor, men bo i naturen eller i zoologisk have og hunde burde være i snor i stedet for at gå rundt i et Mega marked og handle.

Hvis man skulle vise at man kan få det bedre ved at få byrden væk sine skuldre skulle man have valgt en anden måde at vise det på i stedet for at have en masse syngende og dansende dyr som man ikke forstår hvad de laver.

“The burden” er en film som ikke rigtigt giver nogen mening, men bare er noget som man laver for sjov. Den er en smule komisk, men ikke en der kan give den højeste karakter i skolen.

Vi vil give den 2 ud af 6 i vurdering på grund at den er sjov med alle de dansende og syngende dyr, men den gav ikke nogen mening og det er ikke noget som man vil se i dagligdagen.

Af Maria & Camron Johnson

_________________________________________________________________________________

 

15 år og isoleret

Instruktøren: Marc Schmidt

Producer: Willemijn Cerutti

“The glass wall” er en dokumentar som kommer helt tæt på sygdommen leukæmi.

Vi følger Lydia som er hårdt ramt af leukæmi.

I filmen fortæller Lydias forfærdelige historie bla. om hvordan det er at væreisoleret fra omverdenen og om hvordan hele kræftforløbet er.

Hun er igennem en meget hård fysisk og psykisk tid, og hun frygter for sit liv.

Vi synes at filmen var særligt god på grund af, at hun fortæller meget om hvordan hun har det med at være i form isolation fra omverdenen, og fordi filmen er meget sørgelig, men dog ender på en lykkelig måde.

Vi vil give filmen 6 ud af 6 i vurdering på grund af at det er en film som er meget følelsesmæssigt fængende, – og fordi den ligeledes virker aldeles autentisk.

Af Maria Sall Petersen & Camron Johnson

_________________________________________________________________________________

En knap så heldig kartoffel

“Fantasy” er en finsk fiction-kortfilm fra 2016, instrueret af Teemu Nikki.

Varighed: 10 min.

I filmen følger vi en bondedreng, der bor derude, hvor kragerne vender. Han er så træt af at spise kartofler og gennemgå de samme daglige ting hver dag, at han skyder efter kartofler med et luftgevær. Han ønsker at få noget andet end kartofler, noget hvor han kan udfordre familiens smagsløg, så han sparer op til pizza`en “Fantasy”. Men turen til pizzariaet går ikke som forventet. På vej hjem fra pizzariaet vender hans held. Og projekt pizza kører af sporet.

Filmens to rekvisitter – pizzaen og kartoflen, er et sjovt omdrejningspunkt for drengens fantasi.

I close-uppet af forældrenes ansigter, da de spiser pizzaen, ses det tydeligt, at drengen bor sammen med en mor og far, som har mistet lysten til at prøve noget nyt, og man forstår derfor godt drengens ærgrelse over den uheldige afslutning med pizza eventyret. Hvor kunne det have været fedt, hvis forældrene havde smagt en god og velsmagende pizza.

Vi giver filmen 3½ lysende stjerner ud af 6, fordi vi får medlidenhed med ham, og vi kan relatere til temaerne – kedsomhed og fantasi. Vi synes også, at den er sjov og lidt trist.

Skrevet af: Maria, Maxim, Simon, Ronni, Camron, Gökhan, Melisa

_________________________________________________________________________________

I skal ikke have ondt af mig!

“Abu Adnan” er en dansk kortfilm fra 2017, instrueret af Sylvia Le Fanu.

Varighed: 26 min.

 

Her er der en film som illustrerer hvor svært det kan være at immigrere til et andet land – i dette tilfælde Danmark.

“Abu Adnan” handler om en far og hans søn, som er flygtet fra Syrien og ankommet til Danmark.

De har det indimellem hårdt med hinanden, også selvom Sayid (faderen) prøver på at gøre alt for at hans søn bliver glad.

Adnan (sønnen) vil gerne låne ting, tage imod hjælp i skolen og virker meget engageret i sin integration. Faren er derimod for stolt til, at indse, at de har brug for nogens hjælp.

Filmen “Abu Adnan” viser konstant dybe følelser og indtryk af at være en hjælpeløs immigrant i et lille dansk samfund.

Filmens instruktør, Sylvia Le Fanu, kender på et personligt plan til det drama det kan være, at skulle være barnet som hjælper sin forælder til eksempelvis skole-hjem samtaler.

Filmen taler som fin poesi direkte til hjertet.

Af Ronni & Camron