Det fynske filmmiljø skal styrkes, og Fyn skal være Danmarks førende filmregion. Dette skal ske igennem en målrettet filmpædagogisk indsats i de fynske dag- og skoletilbud, ligesom de fynske borgere skal tilbydes Danmarks mest ambitiøse pakke af spændende filmoplevelser. Læs mere på Kulturregion Fyns hjemmeside.


OFF kommer til dig!

En OFF dag

Vi er stolte over at kunne præsentere et nyt spændende festivaltiltag i samarbejde med Kulturregion Fyn. Vi vil tilbyde hele Fyn en vaskeægte OFF-dag – nu på den gode måde forstås, hvor vi præsenterer fantastiske kortfilm i verdensklasse. Det hele er gratis, og helt specielt til jer.

 

Torsdag den 1. september åbner vi for den direkte linje, og livestreamer fra de feststemte sale i Odense ud til det fynske folk. Her kan publikum se kortfilm og debattere med filmskaberne præcis som biografgæsterne i Odense. Sæt kryds i kalenderen, så også du kan opleve essensen af festivalen, når vi live-streamer direkte fra de mørke biografsale i Odense. Præcis som publikummet i Odense, får du nu også muligheden for at stille spørgsmål til de tilstedeværende instruktører.

Klik her for at reservere plads i en by nær dig.