OFF to Hogwarts – billetsalget er nu åbent!

For fjerde år i træk byder OFF alle Potter-heads indenfor til filmmaraton

Odense International Film Festival byder velkommen til et halsbrækkende maraton, når vi blænder op for små 20 timers Harry Potter-film på det store lærred under årets Harry Potter Festival.

Fredag den 20. oktober forvandles Rosenbækhuset til The Great Hall på Hogwarts, der vil danne ramme for alle de 8 Harry Potter-film. Der vises film fra fredag kl. 10.00 og til den lyse morgen lørdag d. 21. oktober

Man kan selv vælge, om man vil komme til en eller flere film. De virkelig hardcore har mulighed for at købe Potter-pakken med alle 8 film. Vi opfordrer til at trække i kappen, finde tryllestaven frem og møde op til et magisk døgn i selskab med OFF og alle dine gamle venner fra Hogwarts.

Pris pr. film: 25 kr. Potter-pakken: kr. 150. Du kan købe dine billetter her!

Vi glæder os til at se dig til en magisk aften (faktisk en hel magisk dag, aften og nat!)

 

Maratonet finder sted i Rosenbækhuset, Rosenbæk torv 30