Med OFF og skolen i biografen

OFF – Odense Internationale Film Festival – er nu klar med endnu flere kortfilmsoplevelser børn og unge, når vi tager Med Skolen i Biografen i samarbejde med DFI og Kulturregion Fyn og deler filmperler fra festivalen.

Film i det korte format er som skabt til undervisning. På kort tid kommer vi vidt omkring, både geografisk og tematisk. OFF har derfor det forgange efterår suppleret det eksisterende, ambitiøse tilbud til børn og unge og sammensat kortfilmpakker til projektet, med tilhørende undervisningsmateriale. Vi er nu klar med anden runde med pakken ”OS OG DEM”, indeholdende fem hårdtslående kortfilm i verdensklasse.
Vi kommer vidt omkring såvel geografisk som tematisk. Fælles for filmene er et stærkt fokus på det til tider anspændte forhold mellem os og dem. Problematikken bliver anskuet fra forskellige vikler på en fordomsfri og tækkevækkende facon. Filmene omhandler emner som terrorisme, integration, krig, etnicitet og minoriteter. Formatet er kort men effekten lang, og der er helt sikkert meget at diskutere både i og uden for klasseværelset efterfølgende.
Siden år 2000 har Det Danske Filminstitut inviteret børn og unge til initiativet Med Skolen i Biografen (MSIB). MSIB er en skolebio-ordning, der bygger bro mellem skole- og kulturliv. Ambitionen er at kvalificere filmundervisningen ved at give skolen langt bedre vilkår for at anvende biografen som klasselokale. Indtil nu har ordningen kun involveret spillefilm, men vil i år blive udvidet med nøje udvalgte film fra OFF’s bagkatalog.

Der er stadig billetter at hente til forestillingerne i februar. Bestil dine billetter her.

Undervisningsmaterialet udviklet i samarbejde med Kulturregion Fyn, kan du finde på dette link og her på festivalens hjemmeside.