(OTTO)

Inst: Joris Oprins, Marieke Blaauw, Job Roggeveen - 10 min - Netherlands
En lille pige kommer til at efterlade sin usynlige ven på en restaurant, og da et barnløst ægtepar kommer forbi, falder kvinden for den usynlige ”baby”, som hun tager til sig som sit eget barn. En fantasifuld og anderledes animationsfilm om venskab og forældreskab – både de virkelige og de opdigtede.

0068 Sniper’s Nest

Inst: Radu Barbulescu - 20 min - Romania
En snigskytte i en taglejlighed afdækker et område med ekstra sikkerhed til et NATO stormøde. Lejligheden tilhører en gammel kvinde, halvt lammet og næsten uden sprog, som ligger i sengen og bliver passet af en hjælper. Pludselig er kvinden og snigskytten alene, og den ene beder den anden om en helt særlig tjeneste.

16.03

Inst: Natalia Siwicka - 18 min - Poland
Seksten minutter og tre sekunder i en ung kvindes liv. Hun forlader en seng, klæder sig på, sætter sig i sin bil og kører afsted. Hun er alene på vejene indtil en af hendes medbilister begynder at opføre sig sært, og hun ikke kan ryste en snigende fornemmelse af sig - at noget er forkert.

18, OVER

Inst: Tom-Lee Zigelman - 10 min - Denmark
To unge, kvindelige, israelske soldater, Noa og Kheli, tilbringer en nattevagt sammen ved et vagttårn. Den seriøse Noa finder Kheli dukket og naiv og håner hende. Men da en gruppe mandlige soldater begynder at chikanere dem over radioen opdager de, at de har mere til fælles, end de tror. Filmen er baseret på virkelige hændelser.

3 Fractures

Inst: Toni Kamula - 15 min - Denmark
Her er tre liv styret af magt og tilfældighed. Hver menneskelig interaktion bestemmes af en magtbalance, der skifter sæde afhængig af tid og sted. Alle kan sidde med kontrollen; alle kan gøres magtesløse uden den. Verden står i skyggen af en krise, og det er svært at sige, om den i sin kerne er økonomisk eller moralsk.

9 days – From my window in Aleppo

Inst: Floor van der Meulen, Thomas Vroege - 13 min - The Netherlands, Syria
På en augustmorgen i 2012 sad den syriske fotograf Issa Touma i sit vindue og så folk stable sandsække nede i gaden. Det var begyndelsen på opstanden i Aleppo, og Touma greb sit kamera. I ni dage sad han lukket inde i sin lejlighed og optog alt, hvad der udspillede sig omkring ham.

A Coat Made Dark

Inst: Jack O'Shea - 10 min - Ireland
To småkriminelle rammer guld, da de stjæler en gådefuld frakke med uudtømmelige lommer. Frakkens tiltrækningskraft ægger de to til i en langsom magtkamp noir, der udløser mange natteekspeditioner og meget mumleri i mol

A DAY WITH DAD

Inst: Mads Guldborg Bøge - 12 min - Denmark
Far er en presset mand. Som eneforælder til en hyperaktiv, destruktiv og altædende lille knægt er hans eneste afbræk i hverdagen, når han afleverer ungen i skole.


ABOUT COATI

Inst: Alexandra Slepchuk - 6 min - Russian Federation
Hver dag når solen står op laver næsebjørnenes kommandant militæreksercits med sine rekrutter. De samler alt hvad de kan finde af ammunition og skyder det af sted med deres lange snabler. En af rekrutternes snabel er lidt anderledes, og den har svært ved at passe ind, men heldigvis kan forskellighed vise sig at være en fordel.

AFGANG

Inst: Tornbjerg Gymnasium - 8 min - Denmark
Filmen er et produkt af mediefagsundervisningen og vinder af filmfestivalen på Tornbjerg Gymnasium.

Alle har sgu da et bat

Inst: Ella Rasmussen - 7 min - Denmark
Jannik gør hvad han kan for at passe ind med sine voldelige højreradikale venner. Det går meget godt indtil han møder Jens.

America

Inst: Aleksandra Terpinska - 30 min - Poland
Der var engang i Amerika to teenager, Anka og Dzastina, der sad og drømte om at slippe væk fra hverdag og kedsomhed. Med tommelfingeren i vejret drog de på eventyr. Men som så mange opdagelsesrejsende før dem, så de deres fantasier om frihed forvandle sig undervejs.

Amers Køkken

Inst: Nasra M. Jama og Abbi Moreno - 5 min - Denmark
Et portræt af en mand med en særlig passion for det gode og sunde liv med spændende mad og gode råvarer… Og så vil han gerne introducere danskerne for smuk mad.

An Asch Meal

Inst: Nikolas Leventakis - 1 min - Greece
Filmen handler om et socialt måltid. Titlen stammer fra Solomon Eliot Asch, som var en psykolog, anerkendt for hans sociale eksperimenter om den måde gruppepres influerer andres meninger.

Andrea

Inst: Marie Beltman Matzen, Nanna Lykke - 16 min - Denmark
Andrea skal mødes med nogle veninder et sted i byen en fredag aften i oktober. Andrea er forsigtig og opmærksom af natur, men i mødet med byen sættes der for alvor skub i disse følelser. Lyde og indtryk intensiveres, og Andrea tvinges til at se sin paranoia i øjnene.

ANNA & BELLA

Inst: Børge Ring - 8 min - Holland, Denmark
Nostalgi er ikke ganske, hvad det har været! Og alligevel.

Another City

Inst: PHAM NGOC Lan - 25 min - Vietnam
Tropisk tapet og et vemodigt refræn. Byen er melankolsk og menneskene i den bevæger sig som i søvne. Karaokemaskinen summer. Her er et bryllup med gæster om et bord, her er de hver for sig, og her er de sammen.

Apolo81

Inst: Óscar Bernàcer - 12 min - Spain
Kærligheden er et spil for to, og mesterskabet kræver snilde, fantasi og risikovillighed. Kun den der spiller sine kort rigtigt – og tør bryde reglerne – kan vinde.

Artist Inside

Inst: Kaspars Bondars - 1 min - Latvia
En bygningsarbejder forvandler et mondænt malerjob til et kunststykke. En simpel historie om kunstneren inden i os alle.

ASSHOLE

Inst: Krzysztof Komander - 19 min - Poland
Det er sjældent kønt, når et parforhold ender, men helt galt går det for Krzyiek, en ung mand, der efter særligt uheldige omstændigheder bliver nødt til at blive i sin kærestes lejlighed i flere dage efter han har gjort det forbi med hende.

Ave Maria

Inst: Basil Khalil - 14 min - Palestine, UK

Bacon & God’s Wrath

Inst: Sol Friedman - 9 min - Canada
Jødiske Mazie er halvfems år, og hun har aldrig spist en baconsandwich. Måske ud af loyalitet overfor tradition og tro, måske i vanens tryghed. For to år siden begyndte hun at bruge internettet. Og nu er det måske tid at nå det med den bacon. Men et helt livs tanker om forbrydelse og straf spøger stadig.

Ballerina

Inst: Kunuk Platoú, Valerie e. Saunders - 11 min - Danmark
Tre små piger danser ballet af glæde og lyst. En dag kommer de ind på teatret og får en hverdag med dans og sjov, men også med hårdt slid. De tumler omkring i teatrets verden og laver sjov med folk. Men at danse ballet er også alvor. En dag står de tre små piger på scenen, og tæppet går op.


Between Walls

Inst: Sara Jespersen Holm - 8 min - Denmark
Far forsøger at skrive et digt. Inspirationen lader vente på sig. Kragerne flokkes om ham, alt imens datteren må skabe sine egne historier. Hun forsøger at finde sin far midt i de sorte fugles larm, men hvert ord han kasserer, kalder flere krager til. Og dog – en hvid fugl blandt de sorte?

Birthday

Inst: Hanneriina Moisseinen - 3 min - Findland


Blood Brothers

Inst: Marco Espírito Santo, Miguel Coimbra - 7 min - Portugal
Forcados Amadores de Montemor er et portugisisk tyrefægterhold med svimlende dødsforagt. Men de er ikke usårlige. Da de vender tilbage til arenaen for første gang uden deres faldne leder, må de hente al deres styrke frem, for at ære hans kampgejst.

With support from the Portuguese Culture Institute Instituto Camões

Bluey

Inst: Darlene Johnson - 14 min - Australia
Vreden bygger sig op i Bluey. Hun lever i en verden, hvor volden tårner sig op omkring hende, og ser ud til at blive et vilkår resten af livet. Men mødet med en gådefuld mentor åbner en dør væk fra voldens nedadgående spiral. Bluey kan forandre sig.

Bob

Inst: Marc Roessler - 5 min - Germany
Bob er en eftertragtet kunstner. Han kender sit marked og forstår at trykke på de rigtige knapper. Alligevel føler han sig ofte misforstået. Der hviler en dyster aura om de kunstværker, som han ellers med største omhu laver i hånden. De har det med at få følgeskab af bedemanden.

Body Language Zone‬

Inst: Kim Saarinen‬ - 10 min - Finland‬
I fire episoder giver en konsulent ekspert råd om kropssprog for kontormiljøet.

Break’in

Inst: Andrias Høgenni - 19 min - Denmark
En vinternat. Sammenbidte ansigter. Gitte og Frank har planlagt indbruddet ned til sidste detalje. Men der venter dem en overraskelse, og i et desperat forsøg på at undgå anholdelse risikerer de to indbrudstyve at begå en endnu mere grusom forbrydelse.

BREV TIL JONAS

Inst: Susanne Bier - 45 min - Denmark
En stille fremtid med mand og tryghed. Eller med lidenskab?


Business as usual

Inst: Lenn Kudrjawizki - 10 min - Germany
Man kender stemningen, før et fly skal på vingerne: de rigtige sæder skal findes på en trang plads, og man orienterer sig om, hvem man sidder ved siden af. På et fly, der skal i luften den 11. september, selv mange år efter angrebet på World Trade Center, kan stemningen hurtigt slå om. Da en arabisk herre tiltrækker sig opmærksomhed – som ikke bliver mindre af, at en kvinde nægter at sidde ved siden af ham – sitrer luften pludselig ikke kun af almindelig flyskræk.

Cells’ Amusement Park

Inst: Li ang, Cai caibei - 5 min - China
Blodplader og hvide blodceller blandes og myldrer som et samfund under mikroskop. Men blodet drives kun fremad af ukendte, lidenskabsløse kræfter. Kroppen opretholdes tavst, det er hverken med det onde eller det gode, at cellen hengiver sig til kampen - og dør.

champion

Inst: Måns Berthas - 19 min - Sweden
Midvinteren slår sin knude, og et allerede dybfrossent ægteskab når nye kuldegrader i en ensom hytte. En mand fra fortiden vender tilbage for at få hævn, og puster samtidig til gløderne så gamle følelser blusser op. En ordløs kamp begynder, og det ældgamle trekantsdrama finder sin løsning.

Champion

Inst: Andrés Passoni - 8 min - Argentina
Hver søndag samles tilskuerne på hundevæddeløbsbanen. Væddemål bliver indgået med stor lidenskab og med dybe lommer, og man vælger favoritter blandt hundene i håbet om at vinde den store jackpot med dagens mester.

Cocktail

Inst: Roger Donaldson - 104 min - USA
En ung mand drømmer om en spændende karriere på Wall Street, der kan give ham magt og hurtige penge. Han opgiver dog den idé, tager job som bartender og finder ud af, at der er flere penge at hente i værtshusbranchen end på børsen. Efter nogen tid i sus og dus finder han dog ud af, at der er vigtigere ting i livet end penge.

Cold Coffee

Inst: Stephanie Lansaque , Francois Leroy - 15 min - France
Saigon, Vietnam. Efter hendes mors død er en ung pige nødt til at overtage familiens gadekøkken hvor hun sælger iskaffe. Hver dag knuser pigen is og sætter boden op, mens ensomhed og sorg gør hende svimmel - og farlig. Og hun får uventede gæster i det tomme hus.

COMPRESSIONS/EXPANSIONS

Inst: Vincent Loubère - 15 min - France
Mitsuko og Daisuko husker i hver deres lejlighed. Tiden trækker sig sammen om det tabte og det ødelagte, og smerten er en bil, der knuses i mod jorden. Metal og glas i splinter.

DAGNY

Inst: Peter Lopes Andersson - 13 min - Denmark
Pigen Dagny bor med sin far i en lille landsby, hvor folket ofrer æbler til guden Thor i bytte for beskyttelse mod de farlige jætter, som lever ude i skoven.

Darkest Moon

Inst: Kasper Skovsbøl - 29 min - Denmark
En klippeø i middelalderens mest forblæste afkrog. Øens bønder forenes mod den ondskab, der har taget bolig i Annas datter. Men dæmonen bor i fornuftens halvmørke, og hele øens begær og skyld samles i pigens dystre skønhed. Nu må Anna vælge mellem at beskytte sin datter og selv blive udstødt.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

DELPHI

Inst: Søren Peter Langkær Bojsen - 26 min - Denmark
Barndomsvennerne Nikolaj og Sigurd har skabt app'en Delphi, der giver folk små råd
til at strukturere deres hverdag. Da app'en bliver en verdenssucces og medierne fejrer Sigurd som et
IT-geni, begynder han at få kolde fødder. Stoler folk for meget på oraklet?

Denis and the Zombies

Inst: Vital Philippot - 23 min - France
Mathias og hans venner har ambitioner om at lave en zombiefilm; en rigtig god en af slagsen. De tager afsted fra Paris og sætter projektet i gang i familiens store hus ude på landet. På den første aften dukker Denis, en sær dreng fra Mathias’ barndom, op og han er ikke nem at slippe af med igen.


Digital Romance

Inst: Michael Helmuth Hansen - 11 min - Denmark
I Brutal Bullet skyder man før man spørger. Helten i spillet hedder Kane Skullhead, og han får en uventet fjende, da computerens binære system inficeres af en virus, der får hjertet til at slå i hans panserede bryst. Kampen mod den dødelige hvide antivirus bringer ham til kanten af sit eget univers og ind i en ny fager verden.

Discipline

Inst: Christophe M. Saber - 10 min - Switzerland
Det er lidt af et mareridt: Den uopdragne unge i supermarkedet vil have slik og starter således (ufrivilligt) et sammenstød, der involverer de andre handlende. De handlendes velmenende hjælp får hurtigt situationen til at eskalere, og før man får set sig om, er en storm i et glas vand blevet til en orkan i et supermarked!

Domestication

Inst: Sylwia Gaweł - 16 min - Poland
Samleren har ikke kæledyr. Nej, han kuraterer øgler. Hans hjem er en zoologisk bemærkelsesværdighed, en velassorteret reptiludstilling, hvor junglemørket falder på om natten. Men en nytilføjelse til samlingen skaber ravage i den domesticerede orden.



DOVNQSNOAN

Inst: John Manceau - 4 min - Sweden
Den svenske digter Jörgen Linds rolige stemme. Lars Falks hypnotiske musik. Materialer fra arkiverne. Voldsomt grøn og så det voldsomme minde om grøn. Snart har jeg samlet alt, hvad jeg behøver.

Døden i Venedig

Inst: Luchino Visconti - 130 min - Italy
Koleraen hærger Europa i 1931, Gustav von Aschenbach, en avantgarde-komponist, indlogerer sig på det dekadente Grand Hotel des Bains i Venedig. Her betages han på afstand af en ung, polsk knøs, Tadzio.

Dreams or demons

Inst: Lisa Svelmøe - 3 min - Denmark
En kvinde frigør sig fra nutidens kropsideal

Edmond

Inst: Nina Gantz - 10 min - United Kingdom
Edmond sidder på søens kant med en sten om foden. Nu skal det være slut. Men først lader han sig falde baglæns gennem sin erindring for at finde kilden til sin ulykke. Måske kan han forstå sin hjertesorg ved at genbesøge de vigtigste øjeblikke i sit liv?


Enemies within

Inst: Selim Azzazi - 28 min - France
Borgerkrigen i Algeriet i 1990erne trækker dybe spor i det franske samfund, der lærer et nyt ord at kende: terrorisme. To mænd på hver deres side af et skrivebord udkæmper en kamp om retten til at kalde sig fransk.

Erlking

Inst: Georges Schwizgebel - 6 min - Switzerland
Hvem rider så sent gennem vind og nat? En far og hans syge søn er på vej gennem den mørke skov, hvor elverkongen griber efter drengen med kolde fingre. Efter Goethes digt med musik af Schubert og Liszt.

Ernst i fjeldet

Inst: Alice de Champfleury - 7 min - Danmark
Ernst og mor er på campingtur oppe i bjergene. Mor går energisk fremad, Ernst sakker lidt bagud, for det er lidt hårdt. Oppe på toppen slår mor teltet op og begynder at lave mad. Ernst får øje på en stor elg, som hurtigt forsvinder. Efter aftensmaden følger Ernst elgsporene ind i skoven.

Eskimo Diva

Inst: Lene Stæhr - 63 min - Denmark
I den grønlandske film Eskimo Diva følger vi Nuka, Grønlands første drag queen.

Euroman

Inst: Gabriel Tzafka - 22 min - Denmark
Euroman er en glad mand. Hans rige forældre er stolte af ham. Banken elsker ham. Hans liv er fuld af god mad og netdates. Han har sin egen innovative start-up virksomhed. Og nu skal han til genforening med sine venner, Euromændene. Boblen er fyldt til bristepunktet med luft.


EX MACHINA

Inst: Alex Garland - 108 min - United Kingdom
‘Ex Machina’ er en visuelt imponerende psykologisk thriller, der går i kødet på videnskabs-etik og afledte spørgsmål om åbenhed, teknologi og magt, og som gør sig tanker om hvilken retning forskningen med kunstig intelligens kan tage i hænderne på megalomane mangemilliardærer. Og hvad gør robotterne, hvis de sættes fri? Årets sci-fi film 2015.

Exil

Inst: Ulaa Salim - 29 min - Denmark
Hvor meget kan man udskifte i et menneske og stadig forblive den samme? Hvor sidder personligheden henne? En familiefar har fået nyt hjerte og kender ikke længere sig selv i spejlet. Hans besættelse af en fremmed kvinde truer med at tage overhånd, og han bevæger sig længere og længere væk fra sit tidligere selv.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

EXIT NEVERLAND

Inst: Chadi Abdul-Karim - 24 min - Denmark
De driver gennem dagen i en blandet rytme af almindelig kedsomhed og for megen fritid. Tre kammerater skal slå tiden ihjel i et forstadsmiljø med samme karisma som et kasseret køleskab. De mangler udfordringer, men så må man jo selv finde på et eller andet. Men det er ikke nødvendigvis det rigtige. Og det forkerte får fatale følger.


Faroese Tales

Inst: Multiple - 64 min - The Faroe Islands
I Faroese Tales skildres Færøerne både fra et hjemligt og et udefrakommende perspektiv.

FATHER

Inst: Harald Furuholmen - 3 min - Denmark
En ung mand forsøger at opklare, hvad der er sket med hans søster i den nærliggende skov.

FÆGTEMESTER

Inst: Simon Lereng Wilmont - 27 min - Denmark
10-årige Ruben elsker at fægte og er en af de bedste i sin aldersgruppe. Han skal deltage i et stort internationalt mesterskab for første gang, og han er meget opsat på at vinde. Men modstanderne er både ældre, større og mere rutinerede, så han er nødt til at give alt, hvad han har i sig, hvis han skal have en chance.

Flapping

Inst: Tatu Pohjavirta - 5 min - Findland



FOREST GUARDS

Inst: Maris Brinkmanis - 12 min - Latvia
En mand bliver ved med at smide affald ude i skoven til stor irritation for både skovfogeden og skovens dyr, men da han nægter at holde op, må der tages mere drastiske midler i brug – og her får skovfogeden heldigvis hjælp af en hund, en kat og en mus, der har fået nok af skovsvinet.

FORLØSNING

Inst: Mulernes Legatskole - 7 min - Denmark
Filmen har vundet filmfestivalen på Mulernes Legatskole og er lavet af elever fra 3.d

Freeze

Inst: Nelicia Low - 16 min - Singapore
Hui er fanget i et besynderligt trekantsdrama med sin mand og sin autistiske bror. Hun er ensom og usikker, og et underskud af kærlighed får hende til gøre næsten hvad som helst for at få bekræftelse. Vi gør alle frygtelige ting, når vi tror at ingen ser os.

Front View Of My Father

Inst: Nicoline Skotte Jacobsen - 29 min - Danmark
Skilsmisse binder knuder på folk, som er svære at løsne igen. Kan man sætte sin far stævne i et tomt rum og tage det hele forfra? Far og datter leger sig frem til hinanden med ømhed og humor i et dokumentarisk eksperimentarium, der tør finde nye vinkler på skilsmissedanmark.

Fruit

Inst: Gerhard Funk - 7 min - Germany
Vækst, modning, forfald. Der sættes et frø, og en skabelsesberetning fortælles gennem to mytologiske kræfters dialog. Den røde farve forener og adskiller Øst og Vest, og i en legesyg og dramatisk koreografi splittes sorte og hvide former ad og forenes igen med uendelig variation.

Geist

Inst: Alex Sherwood, Ben Harper, Sean Mullen - 11 min - Ireland
En skibbruden fisker skyller op på en fremmed kyst og søger ly for stormen i et hus på stranden. Han ved knap, hvem han selv er, og også huset synes hjemsøgt af en ånd, der hele tiden er lige uden for hans synsfelt.

gif and let die

Inst: Yiannis Nikolaidis - 1 min - Greece
Det starter med et gif billede fundet online, hvor ud fra videoen prøver at genskabe et loop i lineær form, i et forsøg på at kreere en mulig begyndelse og slutning til det.

Golden Shot

Inst: Gokalp Gonen - 9 min - Turkey
Rusty machines live in the darkness of their small houses and imagine that the sun will come back and take them to the sky someday. Lightbulbs keep them alive and dreaming. But one of the machines aims to see the real sun. And he has a plan to get there.

GRANDMA’S HERO

Inst: Ben Ozeri, Corentin Monnier - 7 min - Denmark
Da Lulu dimitterer fra helte-universitetet, får han endelig chancen for at træde i karakter som helt i det samfund, der aldrig har troet på ham. Men da han drager ud for at dræbe den legendariske drage, beslutter hans søde og meget omsorgsfulde bedstemor at gøre ham selskab. Det resulterer i en familieudflugt, der sætter Lulus nerver på en alvorlig prøve.

Hakuna Matata

Inst: Tarik Al-atti - 7 min - Denmark
Tarik følger mentor/mentee forløbet i det opsøgende team Hakuna Matata, der arbejder med unge i Odense ud fra ideen om at være rollemodeller.

HARD HITTER

Inst: Frederik With-Seidelin Skov - 29 min - Denmark
Hvordan kan man forklare, at et menneske villigt slider sin krop op for en sport, hvor ingen giver ham anerkendelse? Knuste ribben, brækket næse, punkterede trommehinder er alt sammen en pris den lille bokser betaler. Kun kærlighed til sporten holder ham i bokseringens firkant. Og tomheden udenfor.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

Heart of the Land

Inst: Kaisa Astikainen - 30 min - Finland
Et finsk par driver et lille mejeri langt ude på landet. Flere generationers hårde slid vil snart finde sin afslutning, da parrets pension hastigt nærmer sig og de ingen arvinger har. Men i dette, det allersidste år, er alting som det plejer: Årstiderne skifte, mens arbejdet fortsætter på mejeriet. En film om kærligheden til jorden, vi alle kommer af, og om smerten ved at give slip.

Helleflynder

Inst: Jesper Quistgaard - 12 min - Denmark
En ignorant og talentløs dirigent af den holdning, at fisk er utrolig underkendt i musikalsk sammenhæng, tager drastiske midler i brug for at undgå fyring fra den store koncertopsætning, han oprindeligt var blevet hyret til at dirigere.


HOPE ST

Inst: Elias Ressegatti - 8 min - United States
En ung mand står i en situation med flere muligheder. Hvert udfald kan ændre hans liv radikalt. I øjeblikket før han beslutter at begå væbnet røveri, udspiller forskellige scenarier sig for hans indre øje. Alt kan gå galt.

Hotel 22

Inst: Elizabeth Lo - 9 min - United States
Hver nat i Silicon Valley forvandler en bus på linje 22 sig til et uofficielt herberg for hjemløse. Ingen fødder på sædet; forbudt at ligge ned. Her har søvnen sine egne regler, og i natbussen udspiller der sig dramaer, som dem, der sover i senge, ikke kan drømme om.

How long, not long

Inst: Michelle and Uri Kranot - 6 min - Denmark
I en glidende bevægelse på tværs af tid og sted ser et farvestrålende øje på fremmedhad, nationalisme og intolerance. Det åbne blik udfordrer os til at tilslutte os et universelt tilhørsforhold under fredens paroler.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

Hvem bestemmer?

Inst: Jessica Laurén - 4 min - Sverige
Store bamse læser for lille bamse; da bogen er slut, bestemmer lille bamse, at store bamse skal læse bogen igen. Så bestemmer store bamse, at lille bamse er træt og skal sove, men så bestemmer lille bamse, at store bamse også er træt. Hvem bestemmer?

Hvor kommer vi fra?

Inst: Hinda M Jama, Nasra M Jama - 11 min - Denmark
To somaliske søstre stiller spørgsmålet: Hvor kommer du fra? Både til sig selv, venner og familie.
Med filmen vil de gerne ændre vores syn på, hvordan man definerer en etnisk dansker.

I FAMILIE

Inst: Ida Andreasen - 15 min - Denmark
Faderen Erik, datteren Silje og sønnen William er i familie. Både Silje og hendes far kæmper med voldsomme temperamenter. Når de bliver vrede, vokser deres hoveder sig store og røde. Lillebror William forsøger at hjælpe, og Erik tror, han selv har fundet løsningen. Men hvad med Silje?

I SKOVENS DYBE, STILLE RO

Inst: Edith Tvede Byg-Fabritius - 30 min - Denmark
Den vrangvillige karrieremand Torben, der selv synes, han har styr på det hele, tjekker ind på et obligatorisk ophold på et terapicenter for stressramte mennesker. Her skal han grueligt meget igennem – primært langhårede øvelser, der skal hjælpe ham med at finde indre ro.

I’m in Berlin on your birthday

Inst: Emil Næsby Hansen - 13 min - Denmark
Et kærlighedsforhold består af så mange snore, der binder på kryds og tværs, at enhver samtale er en øvelse i at træde varsomt over de lave og vride sig smidigt under de høje. Hvorfor skal du til Berlin på min fødselsdag? Snorene løsnes og strammes afhængigt af dit svar.


In Other Words

Inst: Tal Kantor - 6 min - Israel
En mand genkalder sig det øjeblik, hvor han forpassede muligheden for at række ud til sin datter. Han trådte forkert ved deres korte møde efter mange års adskillelse, og det tabte øjeblik er blændende hvidt og truer med at opsluge hele hans erindring.

Insect Bite

Inst: Grace Nayoon Rhee - 3 min - United States
Et lille insekt leder efter sin endelige form og prøver sig frem med bidder af alt, hvad han møder.

IRREGULARS

Inst: Fabio Palmieri - 9 min - Italy
Hvert år forsøger 400.000 mennesker fra Afrika, Asien og Mellemøsten at nå til Europa. De flygter fra krig, forfølgelse og fattigdom. Da de er afskåret fra ruterne over land, går de ombord i overfyldte både og vover livet på en farefuld rejse over Middelhavet.


JEG ER DAVID

Inst: Johan Egholm Nielsen - 13 min - Denmark
En tragikomedie om 35-årige David, hvis eksistens er forsvundet i parforholdet. Parret flytter sammen, facaderne krakelerer, og David tvinges til at afsløre, hvordan han udspionerer kæresten og naboerne.

Jeg taler til jer – John Kørners verden

Inst: Jørgen Leth - 57 min - Denmark
”Det er skideirriterende”, har Kørner sagt om at have et kamera som flue på væggen i sin kreative proces, og Leth fulgte da også Kørner tæt i fem år. Men resultatet blev et intimt og stilfærdigt indblik i malerens poetiske skildring af det danske samfund, hans særlige arbejdsmetoder og drivkraft.

JONAS AND THE SEA

Inst: Marlies van der Wel - 12 min - Netherlands
Hele sit liv har Jonas drømt om at udforske verden under havet. Men hver gang han bygger en ny ubåd, går der altid noget galt. Selvom han er blevet en gammel mand, giver Jonas dog ikke op, og pludselig en dag finder han ud af, hvordan han skal kunne opfylde sin drøm.

JYTTE, A DANISH HERO

Inst: Morten Zachariassen - 14 min - Denmark
I kolonihaveforeningen Dannevang bor Jytte og hendes naboer: den naive Jacob og den paranoide Hr. Schlect. Alt ånder fred og idyl, indtil Jytte modtager flygtningen Claus med pakkepost. Jytte føler sig splittet mellem Jacob, der mener, at Claus sagtens kan bo i Jyttes redskabsskur, og hr. Schlect, der er sikker på, at Claus er selvmordsbomber.

KALLEG LIFE

Inst: Sct. Knuds Gymnasium - 6 min - Denmark
Filmen er en eksamensproduktion af et mediefagshold bestående af elever i 1.j på Sct. Knuds Gymnasium.

KAMERA OBSCURA

Inst: Morten Lindqvist - 20 min - Denmark
Tobias og Sarah er et nygift par, der finder tre mystiske fotografier blandt deres bryllupsbilleder. Dette får Tobias til at lede efter svar på mysteriet i sin egen hukommelse og fantasi.

KAN DU VISSLA, JOHANNA?

Inst: Rumle Hammerich - 55 min - Denmark, Sweden
Berra ønsker sig en bedstefar. Helst en, som kan lære ham at fløjte.

Kære Lise

Inst: Kristof Zoltan Markovics - 7 min - Denmark
Baseret på en ungarsk novelle fra 1882 af Kálmán Mikszáth. Lise tager skylden for en forbrydelse, hun ikke har begået.

KEREN

Inst: Graham Adey - 1 min - Sweden
Keren udforsker de adfærds- og følelsesmæssige aspekter af køn i sociale og kulturelle kontekster.

København

Inst: Andreas Dalsgaard - 32 min - Denmark
Filmen handler om Janus, spillet af Thomas Bo Larsen, en krigsfotograf, der vil forsøge at genfinde kærligheden.

Last Day of Freedom

Inst: Dee Hibbert-Jones, Nomi Talisman - 30 min - United States
Bill Babbitt fortæller indlevende og med stor fortrydelse sin bror Mannys historie. Manny var en krigsveteran med posttraumatisk stress, der endte som morder på dødsgangen; i verdens øjne en samfundsfjende. Gennem broderens fortælling bliver han et menneske.

LATTEN OG LEVERPOSTEJEN

Inst: Daniel A. Pedersen - 12 min - Denmark
Camilla er en forkælet yuppie, hvis største problem er hendes alt for perfekte kæreste. Da hun har et sammenstød med den øldrikkende og socialt udstødte Margrethe, begynder hendes perfekte facade langsomt at smuldre.

Lili bliver vred

Inst: Siri Melchior - 3 min - Danmark
I dag er Lili en hund, hun kan gø og så er hun sulten. Hun finder mad i køkkenet, men Vovvov mener, at det er hans madskål og vil ikke dele. Lili bliver vred og bider. Men det er ikke sjovt at være vred. Det er bedre at blive gode venner igen.

LIVE

Inst: Elena Piskareva - 17 min - Russian Federation
På abortklikken venter otte kvinder i otte senge. De har forskellige aldre, og forskellige grunde til at have truffet den store beslutning. Fælles er ventetiden, og de deler den med småsnak, bekymring og fortrydelse. Én efter én forlader afdelingen alene og vender tilbage forandret.

LIVET ER SMUKT

Inst: Roberto Benigni - 116 min - Italy
En frisindet jødisk bibliotekar bliver sammen med sin søn sendt i en af nazisternes KZ-lejre. Her formår han gennem en forening af fantasi, mod og humor at beskytte sin søn mod de mange farer der lurer i lejren.

LOVE

Inst: Réka Bucsi - 15 min - Hungary
Variation over ideen om en kærlighedsfilm. Her løsrives kærlighed fra romantik, parforhold og endda menneskelige relationer, og i stedet undersøges de grundlæggende mekanismer som tiltrækning, sammensmeltning, ødelæggelse og vækst. Følelsen er ligefrem elementarisk og planetarisk.

Ludi Florales

Inst: Alessandro Bavari - 5 min - Italy
I det antikke Rom var Ludi Florales en forårsfestival til ære for guddommen Flora, planterigets beskytter, med spil og lege der varede i ni dage. I en spillevende og vildtvoksende hyldest til Floras festspil flipper alt, der gror, ud i alle retninger.

Lulu IRL

Inst: Tone Ottilie - 24 min - Denmark
På nettet har Lulu fræk sex med sin kæreste Sebastian. I virkeligheden er hun jomfru og står på rulleskøjter alene om natten. Sebastian vil mødes udenfor computerens trygge rammer, men Lulu tøver. På sin efterskole bliver hun mobbet blandt de andre piger, og hun vil bevise sit værd ved at miste sin mødom, koste hvad det vil.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

Machine

Inst: Sunit Parekh - 19 min - Denmark
Tabet af et barn og tabet af en by er ikke det samme, men kan ligne hinanden til forveksling. John og Liz bor i en by, hvor maskinerne bryder brolagte gader op og støvet står i en dis omkring fodgængerne. Maskinerne er altid i gang. Hvordan kan man fastholde bare den mindste smule af nuet?

Maniacs

Inst: Isabella Carbonell - 11 min - Sweden
To søstre. Den ene er nyligt udskrevet fra den lukkede afdeling, og har ikke været til at få fat på i en måned. Den anden står i døren til hendes mørklagte lejlighed og kæmper med at forstå det, der foregår derinde som udtryk for glæde og ikke som ren ødelæggelse og psykose.

MANNEQUINERNE

Inst: Natalia Ciepel - 20 min - Denmark
Forstaden er en tilstand, ikke et sted. Sofie, en teenagepige i en 7. klasse, tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og miljøet skildres i en coming of age-fortælling, om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs by.

MANOMAN

Inst: Simon Cartwright - 11 min - United Kingdom
Glen er knap nok en mand. I et desperat forsøg på at nå ind til sin maskulinitet, deltager han i primalterapi, men selv omgivet af hylende mænd kan han ikke frembringe den mindste lyd.
Først da en af de andre deltagere presser ham til kanten, springer en miniatureversion af ham selv fra hans krop, og denne lille mand kender ingen grænser.

Margret and Helmut

Inst: Clemens Beier - 30 min - Germany
Margret er pensionist og fantaserer om at rejse, men da hendes mand er dement er det umuligt at lægge planer. Hendes fortid og fremtid risikerer at smuldre, hvis hun ikke gør noget, og hun mærker at virkeligheden er tæt på at forsvinde i blændværk og drømme.

Mægtige maskiner – På hjul og larvefødder

Inst: Henrik Selin Lorentzen - 6 min - Danmark
I "Mægtige maskiner – på hjul og larvefødder" kan de mindste børn komme helt tæt på de maskiner, der arbejder på byggepladsen og på vejene.
Tårnkranen er høj som et tårn eller 11 elefanter oven på hinanden. Den kan løfte tunge ting på byggepladsen højt op i luften og lige derhen, hvor de skal bruges.


Mellem himmel og helvede

Inst: Søren Grau - 30 min - Denmark
Thomas og Nikolai har ikke set hinanden, siden de boede sammen med deres forældre på godset i den lille provins ude på landet. Tyve år senere mødes de igen efter deres fars bortgang. Fortidens fortrængte minder bryder frem fra de dunkle skygger.

Melon Rainbow

Inst: Laurits Flensted-Jensen - 28 min - Denmark
Hver aften bliver hun under navnet Melon Rainbow set af utallige, usynlige øjne gennem en skærm. Den samme krop, der om dagen gør rent på et blindecenter i anonym uniform, forvandles natligt til en stjerne via det voyeuristiske webcam. En ung mand på centeret ser hende trods sin blindhed, men kan hun gengælde hans blik?

METUBE 2 – AUGUST SINGS CARMINA BURANA

Inst: Daniel Moshel - 5 min - Austria
Elfie og hendes søn August har skabt sensation med deres hjemmevideokanal MeTube 1. Nu sidder de på gaden som gadegøglere og venter på publikum. En mønt i bøssen og man får Carmina Burana som ingen har set den fortolket før.

Min søsters mand

Inst: Pernille Hyllegaard Lund - 9 min - Denmark
25-årige Thor, der bærer på en stor hemmelighed, bliver rådgivet af storesøsteren Amalie til at afsløre den, intetanende om, at hun selv er hovedperson i hemmelighedens dilemma.

Mishimasaiko

Inst: Aude Danset - 14 min - France
Mishima bor blandt orme og planternes rødder i sin underjordiske hule. En morgen tryllebindes han af den lysende Saiko, der vågner op i et rosenflor. Saiko er tørstig. Saiko er sulten. Saiko fryser… Men skyggedrengen Mishima kan ikke leve i sollyset.

Missing One Player

Inst: Lei Lei - 4 min - China
Der er lagt op til et slag mahjong, men den fjerde spiller dukker aldrig op. De tre andre spillere og hele den kulørte verden venter med ansigterne vendt mod himlen. Planeter står i formation. Måske kommer der et svar fra verdensrummet.

Motello

Inst: Wikke & Rasmussen - 105 min - Denmark
FIlmen fortæller en meget fri fortolkning og sammenskrivning af dramaerne Othello, Macbeth, Romeo & Julie og Hamlet. Filmen har aldrig været vist på tv, så benyt denne sjældne mulighed for at se eller gense en skjult side af duoen - som i øvrigt selv medvirker i filmen.
Handlingen i Motello udspiller sig en mørk nat på motellet “Motello”, hvor familieoverhovedet
Ford Fordson netop er blevet myrdet i køkkenets fryserum. Kriminalassistent Bent Rosenkrans og kriminaltekniker Bendt Gyldenstjerne sættes på sagen, som kompliceres af Motellos mange sære familiehemmeligheder og det faktum, at Gyldenstjerne har sin lille søn William med på job.


MUKWANO

Inst: Cecilie McNair - 19 min - Denmark
Mary Kabufufu er lesbisk og asylansøger. Hun leder efter sin kæreste, som forsvandt under deres flugt fra Uganda. Til Marys sidste interview i Flygtningenævnet går det op for hende, at hun har overset en ledetråd, som måske kan føre hende til kæresten. Men hun ved stadig ikke, om hun får asyl.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.


MY PLASTIC MENAGERIE

Inst: Touraj Khosravi - 12 min - Denmark
Gudernes Rige er befolket af dukker. Der er mænd, og der er kvinder, og stramme regler for, hvordan de må danne par. Alligevel er der lyserøde dukker imellem mændene, som fortrækker at danne par med andre mænd.

MY SHOUT

Inst: Vito Alfarano - 8 min - Italy
En epilog af en følelse, der mellem krop og lyd bliver til kunst. Den udspiller sig i fængslet i Rovigo City.

NELLY

Inst: Chris Raiber - 16 min - Austria
En bil drøner gennem snevejret. Bag rattet sidder Nelly. Hun er tretten år, og hun vil hjem nu. Det eneste, der står i vejen, er tre spørgsmål, to nøgler, en vippe, og et bankende hjerte.

Nisse´s Adventures On Land And At Sea

Inst: Klara Swantesson, Ane Vithner - 12 min - Sweden
En fortælling om kærlighed, træ-penisser, livet på havet og døden.

Den animerede kortfilm er baseret på et interview med den 87-årige svenske sømand Nisse
Anderson og hans dagbog “Nisses eventyr, til lands og til søs”. Her tager Nisse os gennem sin
rørende livshistorie om 40 år på havet i en tid, hvor jordomsejlinger var både usædvanlige og
farlige. Vi hører om de lange nætter til søs, hvor timerne i køjen ofte blev brugt til at udskære
penisser i træ - en hobby som gav ham øgenavnet “Nisse Træ-pik”. Nisse fortæller også om
kærligheden til hans elskede Brita, som taber kampen til Alzheimer´s og om hans konstante søgen
efter intimitet.


Object

Inst: Paulina Skibińska - 15 min - Poland
Et dykkerhold går dybt under ishavets overflade. Oven vande venter et redningshold og tilskuere på kysten. Mellem de to verdener er isørkenen selv, som giver sig, giver lyd fra sig, og er i bevægelse som et levende væsen.

Ogasavara

Inst: Vakhtang ’Tato’ Kotetishvili - 8 min - Georgia


ONCE UPON A TIME IN ROME

Inst: Odense Katedralskole - 11 min - Denmark
Filmen er lavet i forlængelse af mediefagsklassens studietur til Rom. Filmen har vundet filmfestivallen ”Guldkatten” på Odense Katedralskole.


One Day

Inst: Ditte Haarløv Johnsen - 31 min - Denmark
Hun er smuk og hun er stærk. Hun er 36 år og kommer fra Vestafrika. Hun bor i en forstad til København. Hun arbejder som prostitueret. Hver måned skal der sendes penge hjem til familien. Hun savner dem. Hun tror på Gud. Tiden går i ring. Hun spiser og hun ryger mere end hun plejer. Og udenfor regner det.




Operator

Inst: Caroline Bartleet - 6 min - United Kingdom
Gemma vågner om natten – huset brænder! Hun er fanget sammen med sin søn på den forkerte side af flammerne, og ringer til alarmcentralen. Det er hendes eneste håb. Kvinden i den anden ende af røret sidder nu med deres liv i sine hænder.

Our Fathers’ Sons

Inst: Ulaa Salim - 8 min - Denmark
Den har altid været der. Generationskløften. Men den er næsten ikke til at skræve over, når far har sin opvækst i et andet land, og man selv er født i Danmark. Ægte kultursammenstød i familiens skød. Men der kan bygges bro mellem generationerne. Værktøjerne hedder kærlighed og respekt!

Oustaz

Inst: Bentley Brown - 22 min - Chad, Canada, Saudi Arabia

Paris of the North

Inst: Hafsteinn Gunnar Sigurðsson - 95 min - Iceland, Denmark, France
Paris of the North er en spøjs, skæv og ganske underfundig komedie om en islandsk knudemand, der møjsommeligt binder sine knob op.


Penelope

Inst: Heta Jäälinoja - 4 min - Findland

Peter Pix – Pudekamp

Inst: Trine Heller Jensen - 2 min - Danmark
Peter Pix banker puder i sofaen. Han vender sig for at gå, men rammes i nakken af en pude! Peter Pix samler undrende puden op og lægger den tilbage i sofaen. Han rammes igen og nu udkæmpes en drabelig kamp mod puderne og hele sofaen, der sluger ham helt.

Picnic

Inst: Jure Pavlovic - 13 min - Croatia
Myldretid i Sarajevos gader. Emir er på vej til en særlig picnic med sin far Safet, der er indsat i Igman-fængslet. Med sig har han en socialrådgiver, der skal sørge for at alt går efter planen. Men de bliver forsinket af den tætte trafik.

PING PANG

Inst: Yoichi Tanaka - 15 min - Japan
En ung kvinde spiller bordtennis om natten. Bat og bold i rytmiske slag. Hun foretrækker at spille alene. Hver aften rejser hun gennem byen til klublokalerne, og en aften fanger en kinesisk småkriminel hendes nysgerrighed.




Quiet… disquiet

Inst: Nunzio Impellizzeri - 1 min - Switzerland
Quiet… disquiet handler om billeder, fragmenter af eksistens, overvejelser om livet, om ting der forsvinder, tiden der ubemærket går.

RAMMATIK

Inst: Marianna Mørkøre & Rannvá Káradóttir - 5.19 min - Faroe Islands
Magma er den første film i The Cycle, en serie af eksperimenterende kortfilmm der omfavner og udforsker bevægelse gennem kamera.

Super8 på Færøerne, i det ekstreme og vilde landskab.
Fragmenterede historier udfolder sig på disse åbne og tomme steder. Fri for dialog og narrativ.

Red Lipstick, Blue Lips

Inst: Casper Rudolf Emil Kjeldsen - 8 min - Denmark
Pink neon er den farligste farve. En ung mand er drevet af en fantasi, der langt overskrider det mulige i hans hverdagsliv. Derfor må han finde udløsning i et nøje planlagt dobbeltliv på et anonymt hotelværelse i byen.

Rejsen til min ‘mate’

Inst: Sara Hamdrup - 16 min - Denmark & Argentina
For ni år siden boede Sara i Argentina og fandt en følelse, hun aldrig havde mærket før. I Danmark længes hun tilbage. En film om at finde samklang i en anden kultur samt accepten af, at man ikke kan få det hele.

Sprog: dansk og spansk

RESORT

Inst: Kasper Møller Jensen - 18 min - Denmark
En chickflick-bytursodyssé om Ida, der begiver sig ud i det neonfyldte natteliv uden helt at være klar over, hvad hun søger. Men som hun danser sig gennem gader og mennesker, går det langsomt op for hende, hvad hun mangler.

Retriever

Inst: Kim, Joo Hwan - 25 min - Korea
Som illegal indvandrer i Korea lever Lee Kwang et liv i skyggen. Han har fundet en niche med at stjæle hunde fra dyreinternater og sælge dem til slagtere. Men da han en dag finder Bori, en golden retriever, ændres hans syn på livet.

Riders

Inst: Jesper Vidkjær Rasmussen - 29 min - Denmark
Volden giver ham kvalme efter otte år i fængsel, og Lars beslutter sig for at forlade sin rockerbande. Med kone og søn tager han afsted mod en ny start i et fremmed land. Men intet går som Lars har håbet. Måske er gud alligevel en bogholder, der har et regnskab at balancere.

Safari Heat

Inst: Antti Laakso & Simo Ruotsalainen - 5 min - Findland

Satellit

Inst: Maia Elisabeth Sørensen - 14 min - Denmark
Satelite består af tre farverige karakterers forsøg på at kommunikere med hinanden gennem tid og rum. Det lykkedes dog ikke altid.

SE DAGENS LYS

Inst: Wikke & Rasmussen - 100 min - Denmark
Filmen er noget så sjældent som en dansk kærligheds-science fiction.
Den handler om udskiftningssamfundet, hvor indbyggerne hver morgen vågner til et nyt liv. For ikke at ende som fastlåste, hverken mentalt eller materielt, får alle hver dag et nyt sted at bo, en ny familie og et nyt job. Men hvad nu, hvis man bliver forelsket og ønsker at være sammen med det samme menneske dag efter dag?

SIA

Inst: Annika Berg - 29 min - Denmark
”Jeg kan ikke påstå, at jeg synes tanken om at dø er dejlig – for jeg ved jo ikke, hvad det er”. 93-årige Sia bor i en jungle af orkideer og minder sammen med papegøjen og katten. Her tager hun ranke skridt mod sit livs afslutning. I dette hybridportræt midt imellem dokumentar og fiktion kan man møde døden i silkekåbe og med neglelak på tæerne.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

SILJE

Inst: Emilie Koefoed Larsen - 9 min - Denmark
En mand ramt af bitterhed forsøger at isolere sig i et sommerhus ved vandet. Men så møder han den unge og livlige kvinde, som bor til leje i sommerhuset ved siden af.

Small Talk

Inst: Even Hafnor, Lisa Brooke Hansen - 20 min - Norway
Mød Dvergsnes-familien fra Kristiansand. Deres familiesaga ligner mange menneskers til forveksling: Generationsopgør, almindelige hemmeligheder under gulvtæppet. Her er tre begivenheder i deres liv i efteråret og vinteren 2014.

Small Time Giants

Inst: Aka Hansen - 22 min - Denmark
Bandet Small Time Giants har for længst erobret de bankende pop-rock-hjerter hjemme i Grønland, og nu drømmer de om at slå igennem i Europa. Men vejen til international succes er opslidende og uden garanti. Spørgsmålet er, om det er kampen værd?

Sofa

Inst: Anna Emma haudal - 15 min - Denmark
25-årige Vera får hjælp af sin eks-kæreste til at flytte en sofa fra deres gamle hjem til hendes nye hjem. På vejen finder hun ud af, at han er begyndt at se en anden. Jalousien får hende til at tvivle beslutningen om deres brud, og Vera gør et desperat forsøg på at vinde ham tilbage. Men alle par har dets egne mønstre, og med sofaen som en metafor for deres forhold, udfolder parrets historie, dynamikker og seksualitet sig på vejen fra en lejlighed til en anden.

Somebody Else

Inst: Laurent King - 16 min - China
En arbejderdreng og en smuk pige fra det bedre borgerskab. Der er mere end en hvid løgn i mellem dem, mens de kører gennem Shanghai efter midnat, og nærmer sig hinanden. De varme følelser trues dog af hans hemmelighed… og af hendes.

Sonita

Inst: Rokhsareh Ghaemmaghami - 90 min - Iran, Germany, Switzerland



STICK MAN

Inst: Jeroen Jaspaert, Daniel Snaddon - 27 min - UK
Følg med pindemanden på et hæsblæsende eventyr i forsøget på at komme hjem til sin familie inden juleaften. På sin vej møder han både en legesyg hund, ender i en svanerede og må krydse en flod, og den slags er ikke så let, når man kun er en pind. Denne herlige animationsfilm bygger på en børnebog af forfatteren bag ’Grøffeldyret’.

Stina Karina

Inst: Andrias Høgenni - 10 min - Denmark / Faeroe Islands
To veninder gør sig klar til en længe ventet fest. Men foran spejlet bliver alle fejl synlige, og med en enkelt hårelastik kan hele magtbalancen tippe. Der er to mennesker i rummet, men badeværelset bliver rammen for et kammerspil, om at se sig selv i øjnene.

Storvask – Kogevask

Inst: Kassandra Wellendorf - 4 min - Danmark
’Storvask’ er en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Vaskemaskinens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt undervandsunivers.


Stutterer

Inst: Benjamin Cleary - 12 min - United Kingdom
Har man ikke et velsmurt tungebånd, kan man kløjs i mange af hverdagens sociale sammenstød. Og for en mand med en lammende talefejl, bliver al kommunikation til en håbløs, uoverstigelig kløft, der holder ham adskilt fra andre mennesker. Og nu står han overfor den største udfordring af dem alle.

Summerbreak

Inst: Hans Henschel - 13 min - Germany
Det er årets varmeste dag. Hun har et brækket ben og har ligget på sin kærestes seng i flere dage. Sveden perler på næsen. Fluerne summer. Hedebølgen er total. Med en sprittusch og i undertøj går de hinanden på nerverne.

Sunday Lunch

Inst: Celine Devaux - 13 min - France
Søndagsfrokosten er et uopslideligt familieritual. James iagttager sin familie. De spørger, og lytter ikke til svarene. De giver råd, og følger dem ikke selv. De roser ham og skoser ham, men det er alt sammen en del af traditionen.

Suspendu

Inst: Elie Grappe - 15 min - Switzerland
Ved morgengry i en balletskole falder en dreng midt i en bevægelse, og brækker sin fod. Men der er vigtige prøver forude, og drengen nægter at hvile eller indrømme sin skade. Han ønsker at kroppen skal adlyde ham og være grænseløs, men hans dansepartner og lærere skal også overbevises.

Sway

Inst: Faiyaz Jafri - 8 min - Hong Kong
Otte minutters ren headbanging til electro-rock. De svajende kvindekroppe er godt nok nøgne, men også dækket af tyk pels, som disco-yetier. Intet plot, kun dans og hår.

Tarikat

Inst: Jasmijn Schrofer - 17 min - the Netherlands

Tarikat er et visuelt digt om en rejse mod oplysning. Efter en mystisk drøm, finder Derya sig selv blandt sjæle, der er forankret i den Islamiske Sufi tradition.

Ten Buildings Away

Inst: Miki Polonski - 25 min - Israel
Der ligger et fireetagers hus midt i byen. Over huset løber en motorvejsbro med tæt trafik. Bag det yderste venstre vindue på fjerde etage bor to brødre, en mor og en far. En lille familie, der måske aldrig har haft ret til andet end dette lille hjørne af en betonverden.


The Absent One

Inst: Mikkel Nørgaard - 119 min - Denmark
Dansk thriller baseret på Jussi Adler-Olsens roman af sammen navn. Vinder af SVEND PRISEN 2015.

THE BATHTUB

Inst: Tim Ellrich - 13 min - Austria
Et badekar – tre brødre – mange plask! Tre brødre prøver at dykke tilbage i barndommen gennem et gammelt familiefoto i badekarret.

The Beast

Inst: Daina O. Pusić - 20 min - Croatia
En hundredårig kvinde og hendes datter er i to forskellige faser af alderdommen, og deler hus og seng, men ikke sprog. Deres sære vaner er ved at fossilere i gentagelsen, men deres forhold ændres da en flagermus flyver ind i deres hjem og bliver boende.

The Betrayal

Inst: Susan Young - 6 min - United Kingdom
Forholdet mellem læge og patient er helligt og skrøbeligt. Og når det går galt, går det rigtig galt. I et mareridtstapet af juridiske dokumenter, pilleæsker og lægejournaler udspiller historien om en afhængighed sig.

THE BOY IN THE OCEAN

Inst: Friedrich Tiedtke - 15 min - Denmark
Den tyske dreng Mathias er 12 år og udforsker sin spirende seksualitet på en sejlbåd, der ligger for anker ud for Danmark. Men omgivet af vand og med forældrene, der stadig behandler ham som et barn, længes han efter at komme på land og få nye erfaringer, hvilket dog ikke udvikler sig helt, som han havde håbet.

THE CULPRIT

Inst: Michael Rittmannsberger - 3 min - Germany/Austria
En ung mand er under anklage. Han tilstår sin skyld og viser ingen tegn på anger. Tværtimod synes han at være stolt af sin forbrydelse. Han mener han har ret til at handle sådan; at han ikke kunne have handlet anderledes. Og hans forbrydelse er strafbar med døden.

The English Teacher

Inst: Alán González - 15 min - Cuba
Sonia er engelsklærer i Havana. Eller, var, indtil hendes mands uhelbredelige sygdom gjorde hende til en fange i deres mørke lejlighed, hvor hun hver dag passer og plejer ham. Hun beslutter at tage undervisningen op igen og bryde den kvælende stilstand i sit liv.

The Garden of Delights

Inst: Alejandro Male García Caballero - 8 min - Mexico
En dæmon opdager skaberglæden og fornøjer sig med at krydse dyr - med overraskende resultater. Snart har han en frodig have af hybrider. Men i ursuppen gemmer der sig en, der er sluppet fra ham. Han er besat af ønsket om at fange dyret, men kan ikke modstå dets charme.

The Kingdom

Inst: Lars von Triers - 279 min - Denmark
Lars von Triers Riget var den store sensation i 1994. DR-serien, der skildrede okkulte hændelser på Rigshospitalet, gik lige ind med sin blanding af horror og komedie, fortalt i kornede billeder og gustne farver.

The knowledge between us

Inst: Tara Jade Samaya & Pippa Samaya - 1 min - Australia
En surrealistisk tilgang til kinematografi, for at udforske den menneskelige races evige sult efter viden og værdien i hvad du (tror du) ved.



THE ONE

Inst: Erik Schäfer - 10 min - Denmark
En psykotisk seriemorder bliver interviewet af en kvindelig journalist. Han fortæller om sine forbrydelser og om, hvordan han ønsker at skrive sig ind i historien blandt legendariske seriemordere ved at skabe malerier og kunst ud af sine ofres sidste stund.

The One and Only

Inst: Susanne Bier - 106 min - Denmark
Sus (Sidse Babett Knudsen) er ved at være træt af sin flotte italienske mand Sonny (Rafael Edholm) og får smag for den hjælpsomme og flinke køkkeninstallatør Niller (Niels Olsen).

The Procedure

Inst: Calvin Reeder - 4 min - United States
En mand vågner op på et operationsbord. Han er bundet på hænder og fødder og kan ikke slippe fri. I det lille hvide rum bliver han udsat for et besynderligt eksperiment.

The Reflection Of Power

Inst: Mihai Grecu - 9 min - France
Ceremonier udføres i storladen koreografi i Nordkoreas hemmelighedsfulde hovedstad Pyonyang. Indbyggerne er forseglet indendørs mens en naturkatastrofe på samme skala som byens storladne monumenter rammer og den totalitære verden sluger sig selv.

The Shadow

Inst: Anders Jon Petersen - 17 min - Denmark
Hver mand er sin egen værste fjende, og Andreas har truffet et valg, der har splittet ham i to – bogstaveligt talt. Den ene halvdel drømmer om ro med kone, barn og lejlighed med kunst på væggene. Den anden går i hawaiiskjorte, lader skægget stå og sover på Sydhavnen. Men hvem er originalen, og hvem er kopien - og hvem skal styre resten af Andreas’ liv?

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

The story of a ballet dancer

Inst: Maja Friis - 10 min - Denmark
Den finske balletdanser Sorella Englund fortæller hendes personlige historie om hendes liv med dans. En historie om passion, ensomhed og den aldrende krop.

The Sunken Convent

Inst: Michael Panduro - 15 min - Denmark
En mand vågner, tager på arbejde, spiser hjemme, udfører lidt hjemmekirurgi, kører ud i skoven. Noget, der vækker gysen? En ordløs fortælling om dårlige vaner, der går helt til den groteske grænse og tilbage igen. Det er HCA med et skud plumret syre i hovedpulsåren.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

The UFO-Truth

Inst: Emilie Koefoed Larsen, Bertil Vorre - 10 min - Denmark
Verdensrummet ligger endeløst omkring os. Er der liv derude? Nogle mennesker er ikke i tvivl. For dem er UFOer ligeså virkelige som en tur i supermarkedet. Og nogle har endda mødt et rumvæsen.

The way of tea

Inst: Marc Fouchard - 21 min - France
En skinhead går ind i en arabisk butik. Det lyder som en vittighed, men der lægges ikke fingrene imellem, når den grimme og afstumpede racistiske hov stamper løs i en lille fransk landsby. Her rimer araber på øretæver, og en forretningsindehaver må lægge øre til ikke så lidt. Men måske er der et universalmiddel til at dulme hadets voldsomme rus.


Thunder Road

Inst: Jim Cummings - 12 min - United States
Gråd, sorg… og Bruce Springsteen? Jimmy Arnaud elskede sin mor. Til hendes begravelse skal han holde mindetalen, der i ét, langt øjeblik vækker undertrykte følelser, bringer dem til overfladen og øjeblikket bliver til en uddrivelse af hans personlige dæmoner. Men hvilken bedre hyldest end at opføre hendes yndlingssang?

Tick Tick Boom

Inst: Frida Barkfors - 29 min - Denmark
Tick Tick Boom, en bittersød multiplotfortælling om, hvordan livet ikke altid går, som man planlægger det.

Titania lll

Inst: Thomas Seest - 1 min - Denmark
Nini Theilade genskaber Titania, dronningen af feerne, ud fra hendes rolle i Max Reinhardts film A Midsummer Nights Dream fra 1935 med Mendelssohn musik fra den originale film.

Train

Inst: Olivier Chabalier - 13 min - France
Toget kører gennem en nat af guld og sort. Kulstøvet blander sig med uvejrsskyer, landskabet vånder sig omkring sporene. Toget er på en rejse gennem drømmebilleder fra vores fælles ubevidste.


Ud Af Det Blå

Inst: Mathias Broe - 12 min - Denmark
Mads må endnu engang selv finde hjem, fordi hans storebror, Anders, er forsinket. På
køreturen hjem til deres far, bliver Mads konfronteret med den afvej, som Anders er på vej ned ad, og
da de rammer en hjort, slynges brødrene og deres forhold rundt på landevejen.

UMMI

Inst: Niko Avgoustidi - 15 min - Greece
Seksårige Mohamed er alene i menneskemylderet på stranden. Han er blevet væk fra sin mor, og nu sidder han og ser på turisterne dase på badehåndklæder. Det ægæiske hav er blåt, og solen skinner, men hvis Mohamed ikke finder mor, kan de ikke rejse videre sammen mod vest.

Under månen

Inst: Peter Salling - 11 min - Denmark
Solen går ned, og Signe ankommer for sent til et hus for at passe en ung pige. Men som natten skrider frem, afslører Signe mørke hemmeligheder om pigens far.

Untamed

Inst: Juliette Viger - 8 min - Denmark
Far sover hele dagen på sofaen. Far spiller trompet på gadehjørner om natten. Far har blod i mundvigen. Far er en ulv, der har forvildet sig ud et sted, hvor kun en datter kan hente ham hjem.

Denne film er shortlisted til Robert Prisen for Årets kortfilm: fiktion.

VARICELLA

Inst: Victor Kossakovsky - 26 min - Denmark
Søstrene Nastia og Polina deler en drøm om at blive solodansere. De er begge elever på det prestigefyldte Russiske Balletakademi, hvor de er blevet udvalgt blandt 5500 børn fra hele Rusland. Søstrene ved, at det kun er ganske få, der realiserer drømmen om at blive solodansere, men de møder udfordringerne sammen og giver hinanden kræfter.


Violet

Inst: Ryan Ines - 6 min - United States
Giv blomster, sæt ild til dig selv, kast dig ud over klippen. Violet er en sød pige, Violet skal nok klare den.





Voxeværk

Inst: Mie Skjoldemose - 19 min - Denmark
VOXEVÆRK kap. 1 og 2 skildrer to situationer i den unge Annas liv, der er skelsættende for hendes forhold til sine forældre. Filmen er en visuel og musikalsk oplevelse med æstetiske elementer fra musikvideoen.

VOYAGE-VOYAGE

Inst: Sirko Knüpfer - 1 min - Germany
Underlige væsner bevæger sig gennem det urbane rum på elektriske scootere; film redigering understreger de bevægende kroppes koreografi.

VOYEUR

Inst: Christopher Krøyer Magelund - 26 min - Denmark
En ung kvinde lever et rutinepræget liv i ensomhed. Hun stiller et gådefuldt kamera ind i sit hjem og bliver broadcastet ud i æteren. Men hvem følger hendes færden gennem kameraets linse? Hvorfor begynder hun at få mystiske, beskyldende breve? Og hvordan ændrer hendes liv sig med bevidstheden om, at hun nu er live?

Waves ’98

Inst: Ely Dagher - 15 min - Lebanon
Omar sidder fast i en rille i sit liv i Beiruts forstæder. Byen er opdelt i zoner, hvor rige og fattiges liv aldrig krydser hinanden. Men Omar gør en opdagelse, der leder ham dybt ind i byens midte. Ved mødet med en verden, der er så forskellig fra hans egen, begynder han at miste grebet om sig selv. Kan han finde hjem igen?

We Chose The Milky Way

Inst: Eva Marie Rødbro - 28 min - Denmark
Som surreale scener fra liv på en anden planet, udspiller de kunstfærdige forberedelser til fest sig i de københavnske forstæder. Her er overflod et eksistentielt princip, og rastløshed en ungdommelig luksus. Plastikhår, plastiknegle. Brune ben, hvide bukser, tyggegummiboble i dit ansigt. Alt er kunstigt – undtagen venskaberne.

WELCOME TO DENMARK

Inst: Oscar Wiedemann - 10 min - Denmark
En kvinde beslutter sig for at samle en flygtning op og køre ham over grænsen til Sverige. Med udsigten til at blive retsforfulgt og fængslet, hvis hun bliver snuppet, forsøger hun at bearbejde sit valg. Kan hun fuldføre det, hun har sat sig for?

WEST EMPIRE

Inst: Mathieu Le Lay - 26 min - France
Spøgelsesbyer i Amerikas engang Vilde Vesten ligger øde hen i dag. Og så alligevel ikke helt: Historierne lever videre i de få beboere, der kalder ørkenen deres hjem. De tidligere minebyer er reduceret til rustne bilvrag, æsler og kaktusblomster, men for nogle, er det definitionen på frihed.



When Summer Comes

Inst: Sune Kofod Maglegaard - 15 min - Denmark
Sommernætter er et særligt lykkeland når man er 16 år. Fra solnedgang til solopgang kan et helt livs drama udspille sig. Simon har kun øjne for Sally, men mangler mod til at gøre tanken til handling. Det bliver en nat som så mange andre – en uforglemmelig nat.

WHEN YOU HEAR THE BELLS

Inst: Chabname Zariab - 26 min - France
I Afghanistan er “batchas” unge drenge, som lever i bordeller under en herres beskyttelse. Her lærer de at optræde og danse som piger for et mandligt publikum. Den erfarne batcha Saman bliver urolig, da han får til opgave at undervise Bijane, den nyeste dreng i huset. Og jalousi stiller sig i vejen for dansen.

WHERE ARE YOU REALLY FROM?

Inst: Tom-Lee Zigelman - 2 min - Denmark
Dokumentarøvelse. Denne lille film beskriver de ting, der går gennem hovedet på instruktøren, når folk spørger hende, hvor hun kommer fra. Ikke noget nemt spørgsmål at svare på, når man oprindeligt voksede op i et land, der er delt i to.

Woman Outside

Inst: Shelly Lauman - 20 min - United States
En kvinde på en bænk i parken, en kvinde på rådhusets trappetrin. Den ene med poser, den anden i nystrøget skjorte og med nyvasket hår. Her er mere end ét knust håb. I det centrale Los Angeles udspiller der sig dagligt en kamp for at blive hørt og set af nogen.

Woman without Mandolin

Inst: Fabiano Mixo - 5 min - Germany
En kvindes ansigt forandrer sig for vore øjne. Hun samler sig, flig for flig, går i stykker, mens vi ser hende fra stadig flere vinkler på en gang. Ikke uden Picasso kunne vi få dette kubistiske portræt i bevægelse.

Women&Wine

Inst: Liv Karin Dahlstrøm - 20 min - Norway
Turid skal til Gretes 50 års fødselsdag. I løbet af festen går det op for hende, at hun ikke længere hører til i indercirklen af Gretes venner. Så begynder Turid at anstrenge sig for at gøre indtryk, og så er der pludselig mere end cava og lykønskninger på spil. Hvad frygten for at miste en ven ikke får os til at gøre…

WOODY GOLD

Inst: Robin Boissevain - 10 min - Denmark
I et desperat forsøg på at redde sine forældres ægteskab og kærlighed, udtænker drengen Woody en meget usædvanlig plan.

Wormhole

Inst: Turun Anikistit - 12 min - Finland
Wien, 1914. Otto har fundet et ormehul, der leder ind i en anden dimension. Det har en besynderlig effekt på både hans eget helbred og hans forhold til den følsomme Emma. Der er ikke andet at gøre end at de begge må tage plads på Freuds sofa.

X8

Inst: Yaniv Cohen - 1 min - Norway
For 30 år siden formåede danseselskabet Rosas at sætte sig selv på kortet med produktionen Rosas danst Roses. Denne koreografi er siden blevet vist i hele verdenen. X8 består af fire gravide kvinder, hvis dans er en hyldest til denne episke kreation.

Yùl and the Snake

Inst: Gabriel Harel - 13 min - France
Yùl er tretten år, siddende bag på storebrors scooter. De skal ud på sletten og mødes med en stor fyr, som bror Dino gerne vil imponere. Der er mere ærekærhed og testosteron i luften, end Yùl kan rumme, og der dukker en slange op på det helt rigtige tidspunkt. Yúl følger efter slangen.

ZTRIPES

Inst: Amalie Næsby - 10 min - Denmark
Med charme, selvtillid og striber er Zøren den sejeste zebra på savannen. Lige indtil hans sorte zigzagdragt bliver stjålet mens den ligger til tørre. Så må Zøren genopfinde sig selv. Men boede hans sjæl i striberne, eller kan han med sine nye umage venner finde rytmen igen?